Løven
23. juli - 22. august
Element: Ild
Temperament:
Det er ikke for ingenting, at dyrenes konge er dit symbol, for du føler dig
værdig og stolt som en konge eller dronning. Når du træder ind i et rum, bliver
du naturligt dets centrum - og i det hele taget føler du, at det meste drejer
sig om dig. Disse megalomaniske tendenser ville gøre dig helt uudholdelig - hvis
ikke det var fordi du også er utrolig generøs, vildt underholdende, kærlig og
varm som en lille sol. En side af dig vokser aldrig op men bliver ved at være et
kreativt, muntert legebarn.
Andre kan opfatte dig som en selvoptaget, forfængelig, nedladende, opblæst,
magtbegærlig drama-queen.
Dating taktik:
Da du er et naturtalent ud i skuespillets ædle kunst, får den ikke for lidt, når
du skal score nogen. Dine ekshibitionistiske og selvsmagende tendenser folder
sig ud i fuldt flor ved at du f.eks. stiller dig på Rådhuspladsen - og synger en
serenade på knæ for din udkårne. Og hvem kan modstå din charme, når du først
ruller dig ud; du er fabelagtigt romantisk og kan virkelig feje benene væk under
din udkårne.
Forelskelse:
Det går hurtigt med at blive småforelsket i nogen - men interessen dør også
hurtigt ud, når det bliver lyst og den kedelige hverdag vender tilbage med
ansvar og sure sokker. Det kræver en meget årvågen partner at holde din ild ved
lige. Hvis det stod til dig skulle livet med kæresten helst være en lang
passioneret musical.
Parforhold:
Dine forventninger til parforhold er ret høje. Det skal f.eks. blive ved med at
være en stor fest, for hvis du begynder at kede dig, er faren for at du
afslutter det, stor. Til gengæld er du fuldstændigt trofast, loyal og ville
nærmest aldrig lave sidespring på trods af de mange tilbud, du får.
Seksuelle stil:
Din appetit på dette område er stor og du plejer at få det som du vil have det.
Du tager helt naturligt føringen og også her er du en performer. Sex med dig er
intenst, legende og dyrisk - man kan f.eks. godt risikere at få kradsestriber.
Løvekvinden
foretrækker at være øverst, så partneren kan
beundre hendes smukke krop.
Løvemanden
kan bedst lide alle dominante stillinger og hans næst mest erogene zone er
ryggen.
Partner:
Det er godt, hvis dit ego er af samme dimensioner som din Løvekærestes, så der
kan foregå en gensidig ego-forplejning. Det er i hvert fald nødvendigt
vedblivende at vise din beundring og øse komplimenter udover din Løvekæreste
(ros især hans/hendes manke).
Personlighed
Den lyse side.
Dette aspekt af Løven er virkelig meget lyst, for det er en personlighed, som er
meget i harmoni med Solens vitale, livgivende egenskaber.
Prangende
Den typiske Løve-personlighed er prangende og generøs med en utrolig charme og
storsindethed, som virker tiltrækkende på folk. Tegnets faste kvalitet hjælper
med til at dæmpe Ild-elementets tendens til overdrivelse. Løver er også loyale,
fulde af selvsikkerhed, hårdtarbejdende og fortræffelige organisatorer (så længe
de er anførere). Løvers evne til at gøre sig kostbare og deres sans for nydelser
gør dem til fortræffelige partnere.
Den dunkle side
Dette aspekt af Løve-personligheden dukker sædvanligvis frem, når Løven bliver
overset, hvilket kan resultere i surmuleri, eller når andre anfægter deres
guddommelige ret til at herske. Løver kan være rethaveriske og nemme at såre. Et
af Løvens mest karakteristiske træk er stolthed. Der er også en tendens til
opblæsthed og snobberi.
Konge
Løver er varme, muntre og udadvendte, men de elsker simpelt hen at blive
beundret og set op til. De, der undlader at anerkende en Løves medfødte behov
for at være overlegen, må være beredt på at modtage en lodret, kongelig
affærdigelse eller blive offer for aristokratens typiske vrede.
Nærtagenhed
Det kan være vanskeligt at finde ud af, hvornår Løven er fornærmet (og dette
tegn er overraskende pirreligt); men det pludselige temperaturfald, når Løven
trækker sig ind i sin kongelige værdighed, giver et fingerpeg. Ved
længerevarende uoverensstemmelser kan Løven også vise sig at være en formidabel
fjende.
Familie
Løven regnes traditionelt for det kongelige tegn, og Løve-forældre udtrykker sin
autoritet på kongelig manér. Løve-forældre har ofte høje ambitioner på deres
børns vegne, fordel de er enormt stolte af alle familiens medlemmer.
Stolte Forældre
Løve-forældre mener, at deres plads her i verden kræver, at de bevarer
værdigheden, og selv om Løver elsker at boltre med deres børn ( der er noget
barnligt i deres natur) mister de aldrig værdigheden.
Løven er et overdådigt og hengivent tegn, der elsker morskab, og som sin faste
natur til trods kan være tolerant og afslappet over for børn.
Løvers robuste måde at være forældre på kan undertiden være for voldsom for de
mere 'sarte' børn, men løver nyder af et ægte hjerte at være forældre og har
stor glæde ved det. De bliver imidlertid nød til at passe på ikke at overforkæle
et barn, især ikke med ekstravagante gaver.
Indtagende
Løve-faderen er afgjort husets herre, selv om der somme tider er noget
indtagende barnligt over ham, som hans børn ivrigt reagerer på. Løve-moderen
elsker at tilbringe sin tid med at opføre dramatiske historier sammen med sine
børn.
Selvsikre
Løver er meget sikre på deres høje status i samfundet. Det af naturen glade
Løve-barn har derfor en tendens til at være lidt af en livlig vigtigmager, der
af natur er selvherskende og forventer at blive centrum for opmærksomhed, og det
samme gør Løvens søskende. Løve-forælderen dominerer imidlertid venligt, men
bestemt.
Kærlighed
Løver er udadvendte, gavmilde og omsorgsfulde og nyder kærlighed og romantik. De
er lidenskabelige og viser deres følelser, og holder af at forkæle deres
elskede.
Følelser
Lykken kender ingen grænser for de forelskede Løver. Deres store hjerter og
varme følelser blomstrer, når de er forelsket. Så viser deres ægte løvenatur
sig. Fordi de sætter kærlighed over alt andet, er Løver naturligt trofaste og
loyale, men de kan også overvælde deres partnere med tilbedelse. De engagerer
alle deres følelser i en kærlighedsaffære, men hvis det går skævt, kommer de ned
på jorden med et bump, går der lang tid, før det heles.
Lidenskab
Løver sparer ingen anstrengelser, når de bejler til en ny tilbedt. De er åbne i
deres følelser og ligger næsten altid under for voldsomme følelser og er
trofaste. De mister først deres ildhu, når kærligheden begynder at falme.
Problemer kan opstå, hvis en Løve glemmer, at han eller hun kun er halvdelen af
et forhold, og begynder at dominere. Skønt de udadtil forekommer yderst
selvsikre og nyder at være centrum for opmærksomheden, kan Løver være meget
følsomme under overfladen, selv om de som regel hader at indrømme det.
deres brændende, udadrettede følelser må slippes fri, og de vil gerne dele deres
inderste tanker med deres partner. Til gengæld venter de at få en lige så
dybtfølt kærlighed igen.
Ægteskab
Løven er det mindst impulsive af Ildtegnene, men det er det tegn, der mest af
alle ønsker at blive elsket og beundret. Løven gifter sig ofte ung, fordi den
tror, den har fundet den ideelle partner, selv om det måske senere viser sig at
være en illusion, der går i opløsning.
Ægteskab, der holder
Løven er imidlertid et loyalt tegn, og mange Løveægteskaber holder, selv om de
ikke er ideelle. Løven værdsætter stabilitet og status, og mange Løver, både
mandlige og kvindelige, kan lide den sociale position, som ægteskabet giver dem.
De nyder i høj grad at være en del af et par, som omgås andre.
Løve-ægteskaber er stort set varme og glade, for Løven er ikke et humørsvingende
tegn - bortset fra de Løver, der føler sig overset (i sådanne tilfælde kan
resultatet være et langvarigt surmuleri). Hvis Løvens partner kan huske, at
Løven virkeligt har behov for at være selskabets centrum, vil livet sammen med
en Løve som regel gå glat.
Myndig
Løven er kongen blandt stjernetegnene, og en gift Løve, mandlig eller kvindelig,
vil gerne være familiens uomtvistelige overhoved. Løven har behov for at blive
værdsat og beundret af sin ægtefælle. Så længe dens partner respekterer og
beundrer den, er der idyl i ægteskabet.
Vanskeligheder
Et af Løvens største problemer med at få ægteskabet til at fungere kan være, at
den altid opfører sig perfekt, og den er alt for ivrig efter at skyde skylden
for fejltagelser eller ægteskabsproblemer over på ægtefællen.
Løven er imidlertid et storsindet og meget kærligt tegn, så enhver mangel hos
ægtefællen vil som regel blive ignoreret eller glemt.
Venskab
Selv om Løver er varme og generøse, har de ikke specielt let ved at få venner.
Det har noget at gøre med deres værdighed og deres næsten medfødte
'kongelighed'. Når de imidlertid åbner hjertet for en, er de yderst loyale og
hjælpsomme venner, og intet vil være for stor ulejlighed for dem.
Midtpunktet for opmærksomhed
Løver er meget gode til at more sig selv og ved også, hvordan de skal gøre livet
morsomt for andre. De kan også lide at have kontrol over tingene og være
midtpunkt for opmærksomheden. Viser man dem ikke passende respekt, risikerer man
at miste deres kærlighed, for der kan kun være én leder for banden.
Løve-venner er venlige, pålidelige og hjælpsomme. Hvis man opsøger dem, når man
er i vanskeligheder, er de mere tilbøjelige til at diske op med råd i stedet for
at lytte, og man kan miste deres interesse, hvis man ikke gør tingene, som de
ønsker det. De har behov for at lære at lytte og sætte sig selv i andres sted.
Elsker at more sig
Ønsket om at more sig og evnen til at gøre tilsyneladende simple aktiviteter til
noget specielt gør Løven til en vidunderlig ven. Et almindeligt måltid kan blive
en fest i hænderne på en Løve, og en simpel rejse eller en teater- eller
biografforestilling til et evigt minde.
Hvem harmonerer Løven med?
Løver sætter pris på varme og entusiasme og kommer derfor ofte godt ud af det
med de andre Ildtegn, selv om de somme tider kan være lidt for grove og hurtige
og måske ikke deler Løvens hang til luksus, glans og glitter. Løven kommer også
godt ud af det med Lufttegnene, da de lader Løven spille chef uden at forsøge at
smutte udenom og morer den med deres vid.
Job
Det er sjældent at møde mænd eller kvinder, født under dette det mest
solbeskinnede af tegnene, som ikke straks udstråler deres egen enestående stil.
Der er et eller andet ved deres bevidste næsten kongelige holdning ag optræden,
som ikke indbyder til modsigelser. Det kan derfor være noget af en overraskelse
for Løverne at opdage, at andre ude på arbejdsmarkedet ikke netop har siddet og
ventet på, at de skulle træde ind i rollen som lederen. Men ofte beviser Løverne
før eller senere, at en plads i toppen af pyramiden er deres naturlige position.
Dog kan de have behov for at indse, at vejen til succes ikke nødvendigvis er
tæppebelagt.
Originalitet
Løverne er lykkeligst, når de har opnået positioner, som afspejler deres egne
dybt kreative visioner. De har behov for masser af frihed til at udtrykke deres
medfødte originalitet og flair. Men beder man en Løve om at følge et godt råd
eller, endnu værre, en ordre, opstår der vanskeligheder - oftest i form af
foragt, maskeret som såret stolthed, vrede og frustration. De bryder sig mildt
sagt ikke am at få fortalt, hvad de skal gøre.
Kreativ
Løver er enormt stolte at deres arbejdsindsats og har behov for konstant
anerkendelse at deres kreative evner. Deres uhindrede selvudfoldelse, kombineret
med en gennemført tiltro til egne evner, sætter dem i stand til at udvikle
stillinger, som kræver individualitet.
Loyalitet
Arbejdsgiver-Løven deler helst ikke rampelyset med andre, hvilket sædvanligvis
betyder, at det forventes af de i ansatte, at de ikke glemmer, hvem der har
kommandoen. Dagsordenen lyder på loyalitet og beundring. Derimod har Løven som
ansat en naturlig evne til at få andre til at have det godt med sig selv og
deres arbejde.
Løver holder af ros og opmærksomhed og bliver uimodståeligt tiltrukket af den
mere prangende side af finanslivet. De sætter stor pris på den indflydelse,
penge kan give. De oplever gerne tilværelsen som en scene, hvor de kan fremvise
deres naturlige værdighed, og deres storsindede personligheder får ofte den mest
generøse side frem i andre. Når de er på toppen, får Løver nemt fat i penge og
omgås dem som regel hæderligt.
Penge
Løver holder af ros og opmærksomhed og bliver uimodståeligt tiltrukket af den
mere prangende side af finanslivet. De sætter stor pris på den indflydelse,
penge kan give. De oplever gerne tilværelsen som en scene, hvor de kan fremvise
deres naturlige værdighed, og deres storsindede personligheder får ofte den mest
generøse side frem i andre. Når de er på toppen, får Løver nemt fat i penge og
omgås dem som regel hæderligt.
Rundhåndede
Løver har brug for penge til at finansiere deres kostbare smag, og den Løve, der
skraber kistebunden er en deprimeret Løve, men deres behov for beundring kan
også gøre Løver egoistiske. De kan være særdeles generøse, men forventer så
sandelig også taknemmelighed derfor. Vé den stakkels modtager, der ikke lever op
til dette. Måske er deres største fordel deres evne til at betragte penge, som
børn betragter legetøj. Det er alt sammen et stort spil, som man spiller, fordi
det morer en. Denne skødesløse holdning kan muligvis forklare den flair, med
hvilken de skaffer penge, og deres manglende evne til at holde på dem. Løver
holder af at jonglere med store summer, men vil kun sjældent gå i detaljer med
regnskabet.
Magtfulde
Løver er stolte og selvbevidste, men deres energi og kreativitet har sin pris -
magt. "Jeg skaber .." siger Løven og forventer anerkendelse af sin evne til at
tjene penge og styre tingene.
Held eller Uheld
Løven betragtes af nogle som det heldigste af alle stjernetegnene, for selv når
noget synes at gå galt, dukker der altid et eller andet op i ellevte time, som
redder dagen.
Selvtillid
Løvens store held skyldes delvis dens selvtillid, for Løven synes at være i
stand til at få ting til at ske blot ved at nære en stærk tro på, at alt vil
falde ud til det bedste. Alt i alt har Løven held i sin omgang med andre
mennesker, da dens sol fyldte dispositioner synes at få det bedste frem i andre.
Spillernatur
Løvens hus er det 5. hus, som forbindes med spil. Løven elsker at spille med
store indsatser, og da den er noget dramatisk, gør den det med stil - både når
den vinder og taber. Løven bør imidlertid udvise forsigtighed, da den er et fast
tegn, som har tendens til at gro fast i sine spillevaner.
Selv om Løven ofte har heldet med sig, ved den, hvad hårdt arbejde er og er klar
over, at det kan være den eneste udvej til gennemførelse af en bestemt plan.
Løven forfølger den energisk og sætter alt ind for at få visse ambitioner
opfyldt. Selv hvis et uheldigt spekulationsforetagende medfører tab, lader Løven
sig ikke afskrække, men betragter det blot som et midlertidigt nederlag og
fortsætter dernæst ufortrødent.
Magnetisme
Selv om mange betragter Løven som særlig heldig, kan dette i en vis udstrækning
forklares ved Løvens naturlige magnetisme, som tiltrækker folk og forøger dens
"heldige" image. Dens held er faktisk baseret på en optimistisk natur og
beslutsomhed.